Kort (geografi) - Hultsfreds kommun (Hultsfreds Kommun)

Hultsfreds kommun (Hultsfreds Kommun)
Hultsfreds kommun er en kommune i Kalmar län i Sverige.

Siden 1986 har kommunen været kendt som skueplads for den største musikfestival i Sverige, Hultsfredsfestivalen, med omkring 30.000 besøgende om året.

Næsten alle bebyggelser i kommunen ligger ved jernbanen. Ud over Hultsfred i den nordlige del af kommunen, er der byerne Virserum i sydvest og andre endnu mindre bebyggelser så som Lönneberga, Silverdalen og Målilla. Over de sidste ti år er befolkningstallet i kommunen faldet med omkring 2.000 personer, da mange er flyttet til større byer.

En stor del af kommunens areal er dækket af skove, som størstedelen af Småland, med nogle få, spredte landbrugsarealer.

Den første kommune med navnet Hultsfred var en köping, som i 1927 blev skildt ud fra Vena landkommune. Ved kommunalreformen i 1952 blev der dannet en række storkommuner: Målilla (de tidligere kommuner Gårdveda og Målilla), Mörlunda (Mörlunda og Tveta) og Virserum (Järeda og Virserum). Lönneberga, Vena og Hultsfreds köping forblev uændrede. Virserum blev omdannet til köping i 1956.

I 1969 fandt første etape sted i den næste kommunalreform, hvor to kommuner i kommunalsamarbejdet, Lönneberga og Målilla, blev slået sammen med Hultsfred. Hultsfreds kommune blev dannet i 1971, hvor köpingen blev slået sammn med Mörlunda, Vena og Virserum.

 
Kort (geografi) - Hultsfreds kommun (Hultsfreds Kommun)
Land - Sverige
Sveriges flag
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa. Det grænser op til Norge mod vest og Finland mod øst. Sverige er forbundet med Danmark via en bro- og tunnelforbindelse over Øresund i sydvest. Det er med sine 450.295 kvadratkilometer, heraf landareal 407.311 km², EU’s 3. største land. Med godt 10,5 millioner indbyggere har Sverige dog en forholdsvis lav befolkningstæthed med 25,5 indbyggere pr. kvadratkilometer landareal (september 2022). Størstedelen af landets befolkning lever i den sydlige del af landet. Omkring 87 % af svenskerne lever i byområder på over 200 indbyggere. Efter OECDs definition bor 41% af indbyggerne i byområder på over 50.000 indbyggere.

Siden forhistorisk tid har Sverige været befolket af de germanske folkeslag götere og sveere. Sydsverige er hovedsagelig landbrugsland, mens størstedelen af det nordlige Sverige er dækket af skov. Til trods for dets nordlige beliggenhed har Sverige et mildt klima. Det skyldes først og fremmest landets omfattende kystlinje. Sverige tilhører den geografiske region Skandinavien. Det konstitutionelle monarki Sverige er et parlamentarisk demokrati med en monark som statsoverhoved. Hovedstaden Stockholm er også landets største by. Den lovgivende magt udgøres af Riksdagen, der består af ét kammer med 349 medlemmer. Regeringen udgør med statsministeren i spidsen landets udøvende magt. Sverige er en enhedsstat bestående af 21 len og 290 kommuner.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
SEK Svenske kronor (Swedish krona) kr 2
ISO Sprog
FI Finsk (Finnish language)
SE Nordsamisk (Northern Sami)
SV Svensk (Swedish language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Finland 
  •  Norge 
Subnational enhed
By, Landsby,...